Målsætning og Undervisningsplaner for matematik
Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.
Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.
Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.
Matematik på Ryparken Lille Skole
Skolens holdningsmæssige forståelsesramme for faget:
“Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra?”
“Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen,” sagde katten.
“Det er mig temmelig ligegyldigt…” sagde Alice.
“Så kan det også være det samme, hvilken vej du går”, sagde katten.
“- bare jeg kommer et eller andet sted hen,” føjede hun til som en slags forklaring.
“Åh, det gør du sikkert,” sagde katten, “når bare du går tilstrækkelig langt.”
Det havde den jo ret i, tænkte Alice.
Lewis Carroll: “Alice i Eventyrland” 1977.
I matematik på Ryparken Lille skole følger vi kompetencemålene for faget matematik. Vores proces og måden vi kommer til målet på er varieret, med et ønske om at få så mange repræsentationsformer ind som muligt. For os at se, er matematik en måde at stå i, forholde sig til og begribe verden på. Gennem fagets teoriramme gøres dele af verden gennemskuelig, og i de forskellige arbejdsprocesser bidrager matematikken til forståelse, viden og indsigt.
Det er matematikudvalgets holdning, at følgende punkter er det der giver undervisningen sammenhæng på Ryparken Lille Skole set over et skoleforløb:
- Fundament
- Kommunikation
- Fra konkret til abstrakt
- Kreativitet
- Organisering af undervisningen
- Demokratisk dannelse
- Evaluering
- Materialer
- Specialundervisning
Fundament:
Helt grundlæggende skal børnene opnå viden og indsigt i positionssystemets opbygning og funktion. Derudover er de fire regningsarter, mængdelæren og talrækkefølger grundstenene i al matematik. Undervisningen skal sætte børnene i situationer, hvor de skal gøre brug af erfaringer, viden, forestillinger og kvalificerede gæt.
Kommunikation:
Matematik er et sprog. Det er vigtigt både at kunne tale, læse, skrive og ikke mindst forstå sproget. Matematiktimerne bygger på samtaler, hvori elementer som tolkning, forståelse og argumentation indgår. Gennem samtalen kan vi få en indsigt i hvordan eleverne tænker og forstår matematik, og derved tage udgangspunkt i det enkelte elevs forudsætninger.
Fra konkret til abstrakt:
Alle elever har konkrete erfaringer med matematik. Erfaringerne dannes dels derhjemme gennem hverdagsaktiviteter og diskussioner og dels gennem matematikaktiviteter på skolen. Udviklingen sker, når de konkrete erfaringer bliver bundet op på nogle faglige begreber og bliver til læring.
Undervisningen i matematik i de små klasser skal hovedsageligt tage udgangspunkt i konkrete materialer. Op gennem skoleforløbet bliver matematikundervisningen mere og mere abstrakt og knap så konkret.
Kreativitet.
Kreativitet fordrer, at den enkelte barn har et fagligt overblik og er velfunderet fagligt. Gennem kreativ tankegang sættes eleverne i stand til at se mange løsninger og muligheder i en problemstilling. Ved at arbejde problem-, handle- og procesorienteret underbygges den kreative tilgang. Mantle of the Expert er et godt eksempel på kreativ arbejdsmetode.
Organiseringen af undervisningen:
Der veksles i undervisningen mellem klassesamtaler, gruppearbejde, makkerarbejde, matematik i bevægelse og individuelt arbejde samt induktiv og deduktiv undervisning. Undervisningens tilrettelægges i forhold til individuelle og fælles behov og mål. Vekselvirkning, variation og mange indgange til et område giver større forståelsesramme. Matematik indgår både tværfagligt i skolens fællesemner og som selvstændigt matematikfagligt emnearbejde i klassen. Det kan være butiksemne, familieøkonomi eller Minier, hvor børnene laver figurer og huse i forholdet 1:10.
Eleverne har i perioder medindflydelse på valg af metoder, arbejdsformer og faglige aktiviteter.
IT bruges allerede fra de yngste klasser som et hjælpemiddel, til fx. spil og Matematikfessor. I de ældste klasser bruges IT desuden til informationssøgning, regneark og dynamiske geometriprogrammer (såsom GeoGebra).
Demokratisk dannelse
Matematik er en kulturteknik og influerer på alle dele af samfundet. Det er derfor vigtigt, at den enkelte kan forholde sig kritisk til matematikkens anvendelse – den anvendes fx. i modeller som bliver lagt til grund for politiske beslutninger. At kende til matematik og dets anvendelse bliver således en del af den oplysning, den enkelte må have for at kunne agere demokratisk.
Evaluering:
Vi evaluerer løbende undervisningen. Dette sker gennem samtale med klassen og den enkelte elev, evalueringsark og ved lærerens gennemsyn af den enkelte elevs opgavebesvarelse. Fra 4. til 7. klasse evalueres elevernes standpunkt vha. en MG-prøve.
Materialer:
Vi vægter arbejdet med mange forskellige konkrete materialer højt. Der er forskel på de tankestrategier, de forskellige konkrete materialer lægger op til. Centicubes kan fx. tælles (tællestrategi), mens arbejde med mønter er arbejde med hele tal (helhedsstrategi).
På Ryparken Lille Skole har alle klasser et fælles bogsystem (Matematrix). De er valgt ud fra kvaliteten af:
- Det faglige indhold
- Krav til sproglig aktivitet
- Brug af konkrete materialer
- Evaluering af læring
Bogsystemerne vurderes og evalueres løbende af fagudvalget i matematik.
Specialundervisning:
Elever der har udfordringer med matematik, har ofte vanskeligheder ved matematikkens sprog eller har huller i matematikfundamentet. Fremgangsmåden er:
- Analyse af problemfelter og undersøgelse af elevens begrebsstruktur (gennem test og samtale)
- Individuelle handleplaner og aftaler
- Ekstra timer, en-til-en, mindre grupper, andet materiale, mere konkret materiale afhængig af elevens behov
- Opfølgning og evaluering
- Undervisningsplan for børnehaveklassen (Minikrogen)
- Undervisningsplan for 1.-3.-klasse
- Undervisningsplan for 4.-6.-klasse
- Undervisningsplan for 7.-klasse
