Elevernes undervisningsmiljø

Elevernes undervisningsmiljøvurdering 2024

Herunder følger en beskrivelse af processen.

Den endelige handleplan er endnu ikke udfærdiget, da processen for ledelse og lærere blev afbrudt  af ansættelse af ny skolesekretær og ny leder.

Særligt afsnittet om det fysiske undervisningsmiljø mangler belysning.

I foråret 2024 arbejdede vi med elevernes vurdering af undervisningsmiljøet på Ryparken Lille Skole.

Det foregik bl.a. på vores skolemøder Fredag d.8.marts 24 + Fredag d.15.marts 24 , samt i klasserne i april + maj.

SKOLEMØDER

PÅ skolemødet d. 8.marts var emnet den forestående undervisningsmiljøvurdering. Vi talte  om børnenes forforståelse af undervisningsmiljø og forklarede yderligere om de tre hovedområder:

          – det fysiske

– det psykiske

– det æstetiske

Børnene havde i forhold til aldersgruppen generelt en ret stor viden om begrebet “miljø”.

Da det nu var Kvindernes internationale kampdag bragte vi et spørgsmål fra 3.kl.  ind i mødet: Er der ligestilling i skolens sal og på idrætsbanerne? Er begge køn med til at bestemme? Dette spørgsmål stod ubesvaret, parat til videre undersøgelse.

 

SPØRGESKEMA OM GENEREL TRIVSEL

I løbet af ultimo marts og primo april  besvarede alle børn på skolen et spørgeskema.

De større børn 3.-7.kl. besvarede skemaerne digitalt.

Samme spørgsmål blev også brugt til de yngre børn minikrogen- 2.kl., men denne gang i individuelle samtaler for at være sikker på at de forstod spørgsmålene.

Spørgsmålene:

“Generel trivsel

  1. Er du glad for din skole?
  2. Er du glad for din klasse?

Relation til lærerne

  1. Er du glad for dine lærere?
  2. Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen?

Undervisningen

  1. Kan du koncentrere dig i timerne?
  2. Hvad gør du, når du bliver forstyrret i timerne?
  3. Hvornår er timerne kedelige?
  4. Hvornår laver du noget spændende i skolen?

Relationer til klassekammerater

11.Føler du dig alene i skolen?

12. Hvad gør du, når du føler dig alene i skolen?

13. Hvad laver du i pauserne?

14. Har du gode venner i klassen?

15.Hvad gør du, hvis nogen driller dig i skolen?

16. Er I gode til at hjælper hinanden i klassen

17. Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig?

18. Er du bange for at de andre børn griner ad dig i skolen?

19.Fysiske undervisningsmiljø

20. Hvad gør jeres klasselokale rart at være i?

21.Er toiletterne på skolen rene? (evt. hvem kan gøre toiletterne mere rene?)”

Spørgsmålene relaterede sig overvejende omkring klassen og relationerne til klassekammeraterne, samt til undervisningen. 

Da vi på RYP også hver dag tilbringer tid med at spise og lave opgaver sammen i en aldersblandet  famliegruppe/madhold, satte vi derefter fokus på det samarbejde.

Madholdene fik til opgave at tale sammen om deres samarbejde ud fra læringen og trivslen omkring at være og lære og skabe sammen på tværs af alder i køkkenet: madlavning, borddækning, oprdydning/opvask/rengøring.

SPØRGSMÅL TIL SAMTALEN I MADHOLD

“Skolemøde fredag d.15.marts 24

Tema:  Madlavning og opvask i forbindelse med Elevernes undervisningsmiljø vurdering

Klasserne sidder i madhold.De voksne tager referat.

Jeg regner med, at vi når ca. halvdelen i dag.

Spørgsmålene handler om, hvordan det går med at være i køkkenet som arbejdsplads, med at lære af at være i køkkenet og hvordan det går med at samarbejde.

Spørgsmål til madlavning, opvask og borddækning:
Madlavning:

Hvordan gik det sidst I var i køkkenet?

Hvilke opgaver var der til jer?

Hvor meget mad får børnene lavet i køkkenet i forhold til de voksne?

Hvilke opgaver får børn på de forskellige klassetrin?

Hvem fordeler opgaverne?

Laver alle på madholdet noget? Er der nogen der laver for meget eller for lidt ?

Er der noget i køkkenet og madlavningen, I synes er svært?

Er der noget madholdet gerne vil have hjælp til ?

Er der noget, madholdet synes skal forandres eller forbedres?

Opvask:

Hvordan går det med opvasken?

Er det lettere at overskue, efter den er skilt fra madlavningen?

Hvordan fordeles opgaverne?

Tager alle børn deres opgaver på sig?

Er der noget i køkkenet og madlavningen, I synes er svært?

Er der noget, madholdet synes skal forandres eller forbedres?

Borddækning:

Hvilke opgaver får børn på de forskellige klassetrin?

Hvor lang tid tager det?

Er der noget, madholdet synes skal forandres eller forbedres?

Hvad lærer man af vores madordning?

  • af at være med i køkkenet  under forberedelserne?
  • af at spise sammen?
  • af vaske op?”

RESULTAT AF BØRNENES BESVARELSER
Børnenes besvarelser på begge spørgeskemaer er gennemgået på lærermøder umiddelbart efter og ligger i flere dokumenter, der skal skrives sammen.

I forhold til trivsel var der ikke nogle bemærkelsesværdige svar.

Den primære konklusion var, at børnene giver udtryk for at have det godt , have venner og føle sig set af både andre børn og deres lærere.

Især samtalerne i de yngre klasser var en meget tilfredsstillende proces. Det  at foretage udfyldelsen af spørgeskemaerne med det individuelle barn, gav anledning til interessant viden om, hvordan de børnene tænker.

Madholdenes besvarelsre var også interessante. Børnene var i stand til at give udtryk for deres erfaringer med eksempelvis:

  • fordeling af arbejdsbyrden ved i samme uge både at både skulle lave mad og vaske op. I gennem et år har vi nu afprøvet hvordan vi kunne adskille de to opgaver og placere dem i madholdenes opgave-rotation. Det lyder som om et flertal af børn synes det har været en lettelse at man ikke foretager begge opgaver i samme uge. En gruppe af større børn mener, at det var lettere den gang med “fik det overstået” på en gang. Ydermere finder de også, at det er mest retfærdigt, at man rydder op efter sig selv.
  • Madholdene gav også udtryk for, at  de gerne vil have fingrene dybere ned i madlavningen. De vil gerne have flere opgaver, samt et større overblik over processerne. De større børn gav udtryk for at forbedringen af voksen normeringen i køkkenet har gjort deres indsats mindre nødvendig. 

Dette opleves som et tab.

ARBEJDE DER ENDNU IKKE ER HELT AFSLUTTET

  • Samlet skriftlig opsamling af børnenes besvarelser om trivsel og madholdenes arbejde. Den skal gøres lidt mere fyldig end ovenstående.
  • Samtale med klasserne/skolemødet l vedr. skolens fysiske rammer:
    • det æstetiske undervisningsmiljø
    • de fysiske rammer eksempelvis lys, luft, toiletter etc.


  • Udforme og nedskrive endelig handleplan med børnene
  •  
  • – at man kan hygge sig med de voksne
  • – der skal være respekt for lærerne (ingen vikarer)
  • – At der ikke er så meget skæld ud
  • – at de voksne ikke har en “kort lunte” og er skrappe

Skoleleder Mette Lisbjerg