Elevernes undervisningsmiljø vurdering 2020
Metode : Vi arbejdede med Elevernes undervisningsmiljø vurdering over 2 måneder.
På skolemøde d.20.februar talte vi om begrebet “undervisningsmiljø”. Herefter fortsatte børnene snakken om “Hvad en god skole er”. Diskussionen foregik i de aldersblandede madhold således, at store børn kunne hjælpe de små, og at man samtidigt også fik et bredt perspektiv, idet børnene ved at udveksle og lytte fik blik for hinandens fokuspunkter på tværs af alder.
Herefter præsenterede madholdene d.27.februar 19 deres “10 bud” på skolemødet.
Uge 9: Børnene besvarede individuelt spørgeark fra EVA i klasserne med oplæsning fra lærerne hvert spørgsmål op , så der var sikkerhed for at alle forstod. Materialet blev scoret af skoleleder og behandlet på lærermøder.
Skolemødet d.6.marts: De redigerede bud på en god skole blev fremlagt i klasserne, og det blev diskuteret hvordan vi lever op til dem.
Klasserne refererede og diskuterede også på skolemødet.
Skolemødet onsdag d.20.marts: Forslag til en handleplan blev forberedt i klasserne inden skolemødet.
Alle klasser fremlagde 3 vigtige punkter.
Handleplan elevernes undervisningsmiljøvurdering
Herunder nævnes nogle områder, der har stor betydning hos mange børn. Grundlæggende synes børnene, at trivslen er helt i orden.
Da det samtidigt har stor prioritet, vælger vi at sige, at der er områder, der skal fokus på gennem skolemøder i løbet af det næste halve år.:
Venskab på tværs af klasser betragtes af alle som usædvanligt vigtigt:
- Skal det styrkes yderligere?
- hvor og hvordan holdes det i lige?
- 5.kl. giver specifikt udtryk for at ville gøre mere for at lære børnene i minikrogen bedre at kende
Salen er et fælles yndet legested i pauser, men alle små børn tilkendegiver at det kan blive for vildt:
- Kan og skal vi gøre mere for at styre det? Hvad?
- Skal de voksne mere ind over eller kan børnene selv rustes til at løse konflikter osv. i salen? Hvordan?
Morgensamlingerne er som regel velfungerende, men der kan være børn, der sidder og fjoller og griner det kan skabe utryghed om hvem de griner af:
- på en morgensamling skal der tales om betydningen af : Grine af , grine med , koncentration under morgensamling …
- de større børns lyst til at engagere sig i morgensamlingen skal styrkes. vi skal i dialog med 6. og 7.kl. om hvordan vi får dem vækket.
- skiftes til at bestemme sange
Maden til frokost
- nogle børn savner retter de er glade for
- der iværksættes ideudveksling i madhold d.13.marts, som gives videre til de voksen og køkkenpersonalet. Desværre vil en del retter ikke være realistiske at lave og/ eller ikke sunde, grundet den store mængde, der skal fremstilles.
- Spørgsmålene på skolemødet i madhold går på sund mad,klimavenlig mad, hvad har vi lyst til og sidst hvad kan lade sig gøre.
Passe på tingene, eks. løbehjul og tøj i garderoben, nævnes som noget vi skal blive bedre til . der iværksættes samtale og “kampagne”
- Klasserne skal også fortsætte deres samtaler om hvordan det går med lege og fællesskaber:
Nogle klasser ønsker fokus på at skiftes til at bestemme lege.
- 6.kl. taler selv om at være bedre rollemodeller
Toiletterne har tiltrukket sig fokus og der skal laves aftaler om nedenstående punkter.
På morgensamlingen d.7,8 og 11.marts er punktet blevet behandlet og tages op løbende i en periode. Noget kan løses med konkrete tiltag andet handler om opdragelse.
- en del børn vil have en anden lås/slå på døren end der er på de bageste toiletter… Steffen og de voksne ser på muligheder
- utryghed ved at der i en periode har været nogle børn der har brudt låsen op , mens andre var på toilettet
- tis på brættet eller gulvet. alle fluerne/målskiverne der var sat i toilettet er faldet af. Nye skal påmonteres.
- Papir på gulvet. Børnene foreslår at hver enkelt rydder bedre op og lægger affaldet i skraldespanden
Klasselokalerne
- tid i den enkelte klasse til at tale om klassens fysiske rammer
Undervisningen
Det skal være en fortsat proces at tale om og holde fokus på flg. elementer i undervisningen i de enkelte klasser.
- – At man lærer noget og selv kan mærke det
- – At man føler man forstår undervisningen
- – at lærerne laver sjov undervisning
- – At have fag man godt kan lide
- – Varieret undervisning, så f.eks.kedelig undervisning kan blive sjovt, fx ved plancher, foldebøger eller lave sit eget ur, når man skal lære klokken.
- – Fælles ture – komme ud af huset/
- – Når undervisningen er kreative og aktive
- – Mere fysisk aktivitet/ Bevægelse i timerne i timerne/ – eller længere pause
- – Flere idræt- og dramatimer
- – Mere billedkunst + drama
- – Mere computer og elektronik/ projektor, Ipads i undervisningen
- – Tidligere fri, vi er for trætte til undervisningen over middag
- – det er vigtigt at der er ro i klasserne
- – Det er vigtigt at man er stille og lytter efter
- – At man er frisk og har fået nok søvn
- – At man lære at tage ansvar
Forholdet til de voksne
- – Gode lærere, der er gode til at undervise
- – At læreren forklarer tingene, så børnene kan forstå det
- – At læreren lader børnene arbejde og at lærerne ikke taler i for lang tid
- – At lærerne fortæller når man gør det godt, at man “belønnes”
- – at lærerne gider at hjælpe, både med sociale og faglige ting
- – at der er søde, forstående voksne som man tør tale med
- – at lærerne kender børnene og sørger for at alle har det godt
- – at man kan hygge sig med de voksne
- – der skal være respekt for lærerne (ingen vikarer)
- – At der ikke er så meget skæld ud
- – at de voksne ikke har en “kort lunte” og er skrappe
Skoleleder Mette Lisbjerg