Evaluering af børnenes læring og undervisning
I nedenstående tekst beskrives i generelle termer, hvordan skolen evaluerer. Hvert andet år skriver lærerne og ledelsen tematiske beretninger , som indeholder lærernes og ledelsens evaluering af årets fokuspunkter. Beskrivelserne udformes så de er læsbare, hvilket kan betyde at at de (måske ) kommer til at fremstå som referater. Med et par års mellemrum laver vi derudover en opsamling af de større tendenser i skolens pædagogiske udvikling.
Holdninger til evaluering
I al god undervisning justerer læreren sin måde at tale på, sine metoder, sin undervisning hver time, hver dag ud fra den respons, der kommer fra eleverne. Læreren holder øje med hvad eleverne siger, ser hvad de skriver og holder det op mod de mål der er for undervisningen. Det være sig på det faglige som det personlige/sociale plan.
Det dialogiske samspil og den efterfølgende refleksion er en naturlig, men måske ikke synlig og dermed målbar del af evalueringen af undervisningen. Den bliver også mindre synlig af at vurderingen ofte automatisk medfører en umiddelbar ændring af undervisningspraksis, uden at dette i situationen nedskrives. Heri består også det levende i pædagogiske processer, som af samme grund ikke kan sættes på formel. En lærers erfaringer og det relationelle samspil i klasserummet udgør en vigtig og svært målelig del af god undervisning.
Denne type evaluering er også personbundet og vil afhænge af den enkelte lærers evne til at se børnene og evnen til at reflektere og løfte dagligdags oplevelser til et mere generelt plan.
Ligesom det også vil afhænge af de børn der er i klassen og hvad de bringer ind i skolen.
I evalueringssammenhænge er dette dog ikke beskrevet som en egentlig evalueringsmetode, da den ikke indeholder en sikker systematik.
Det vigtige i al god undervisning er at tænke sig om og bruge de informationer man får til at komme videre med.
Dette er også kernen i evaluering!
Eleverne og evalueringen
I hele skolens virke lægges der vægt på demokrati, motivation og ejerskab. Dette præger også skolens valg af evalueringsformer. Derfor bliver eleverne i vid udstrækning også spurgt om deres oplevelser, deres holdninger, samt deres indlæring. Der kan altså være tale om refleksion på 2 niveauer: over det faglige stof, samt meta-refleksionen ”mig” og læringen.
Dette indebærer, at en del af læringen handler om, at eleverne skal øve sig i at se sig selv udefra, som en del af vejen mod at tage ansvar for egen læring. Ligesom der arbejdes med en bevidsthed om at de også skal være en del af et læringsfællesskab, der skal kunne fungere.
Årsplaner
Lærerne på Ryparken Lille Skole fastsætter i starten af skoleåret nogle mål for årets undervisning, som beskrives i årsplanen, der gennemgås for forældrene på det første forældremøde efter sommerferien.
Evaluering i den daglige praksis.
I praksis summerer lærerne løbende op og søger at finde svar på om børnene har fået fat i essensen af undervisningen. Dette sker i samtalen i klasserummet og i brugen af undervisningsmaterialer, hvor lærerne i børnenes arbejdshæfter og deres individuelle opgaver kan følge udviklingen og få et glimrende billede af, hvor børnene står fagligt. Disse indtryk bruger læreren til at måle, hvor børnene befinder sig i forhold til de opsatte mål. Med andre ord er det ganske tydeligt for lærerne om undervisningen har effekt, hvis børnene eksempelvis begynder at benytte nye ord i engelsk, sætter kommaer i deres stile eller er stand til at udføre divisionsstykker.
Projekt evaluering
Efter en emneperiode evalueres elevernes udbytte af undervisningen, i praksis ca. 4-6 gange om året. Det kan lige vel være en periode med fokus på læseindlæring som en periode med eks. et historisk emne.
Vi benytter både mundtlige og skriftlige evalueringer.
Skriftlige evalueringer knytter sig primært til større børn. I indskolingen vurderes målopfyldelsen på børnenes produkter, deres mundtlige besvarelser og adfærd.
Efter evalueringen vurderer læreren, hvorvidt eleverne har nået de opstillede mål eller om der eksempelvis skal arbejdes videre med stoffet og med hvilke metoder.
Eksempler på mundtlige evalueringer:
Læreren har udformet spørgsmål til plenumsamtale
Læreren har udformet spørgsmål til gruppesamtale, der efterfølgende fremlægges.
Skattekisten er et evalueringsredskab, hvor der fysisk benyttes en lille æske med små sedler i. På hver seddel står et udsagnsord (kommunikere /udtale/lære/læse etc.), der skal få eleverne til at erindre og sætte ord på hvad de har lært. Skattekisten benyttes i plenum og hver elev trækker efter tur et ord, hvorefter de fortæller i hvilken forbindelse i forløbet de har gjort det der står på deres seddel. De andre elever kan efterfølgende reagere på det fortalte og supplere med deres oplevelser.
Eksempler på skriftlig evaluering:
”tip en 13’er”-skema med nøgleviden fra emneperioden
Spørgeark med nøglespørgsmål hvor der både stilles spørgsmål af faktuel karakter, såvel som spørgsmål med en mere refleksiv tilgang til den nye viden.
Procesorienteret skrivning med mundtligt feed-back,
Test. Færdig lavede standard test i forskellige fag.
Portefolio
Sideløbende med dette benytter nogle lærere på skolen portefolio, som vi har valgt at kalde årsmapper for at give det et jordnært navn børnene også forstår.
Lærerne hjælper børnene med at gemme udvalgte produkter af deres egenproduktion i løbet af skoleåret. Det kan være en stil, et digt, en tegning eller en matematikopgave. Der skal gerne samles et bredt udvalg af emner, der tilsammen illustrerer målopfyldelsen indenfor de forskellige fagområder. Der skal både være eksempler på bundne opgaver og mere kreative.
Årsmapperne styrke ligger i synliggørelsen af de projekter eleven har arbejdet med og dermed viser de resultatet af elevens læringsproces for både eleven selv og dennes familie og lærere.
Testning
På de fleste klassetrin har vi valgt at bruge standard test til at måle elevernes niveau og korrigere undervisningen derefter.
I børnehaveklassen laves testen kontrolleret tegneiagttagelse (KTI), der viser noget om modenhed, bl.a. arbejdes der med hukommelsesspændvidde, antals- forståelse, placering i rum, ordforståelse m.m.
Dansk:
- MK – bogstavgenkendelse
- 1. kl – LæseUdviklingSkema (LUS)
- 2. kl – LUS + Flydende læsning i praktisk
- 3. kl -LUS+ “NOn-ords-diktat”
- 4.kl – ST4 + læsehastighed “frontread” + Flydende læsning i praksi
- 5. kl – ST5 + Flydende læsning i praksis + Gyldendals læseprøver
- 6. kl – ST6+ Flydende læsning i praksis+ Gyldendals læseprøver
- 7. kl – ST7+ Gyldendals læseprøver + gyldendals læseprøve+ Gyldendals retsskrivning
Screening for ordblindhed 3.kl.:
- DVO(Indledende screening til elever i mistanke om ordblind)Suppleret med IL + IL basis+ digital ordblindetesten + ST3 + læsehastighed “frontread”
Matematik:
- MK: Talgenkendelse
- 2. kl: Matematikfessor repetetion
- 3. kl: Matematikfessor repetetion + MG test
- 4. kl: MG test
- 5. kl: MG test
- 6. kl: MG test
- 7. kl: MG test
Engelsk:
- 6. kl: Læseforståelse, lytteforståelse og sprogforståelse
- 7. kl: Læseforståelse, lytteforståelse og sprogforståelse
En test er et øjebliksbillede, ofte er den retvisende indenfor testområdet, men ikke nødvendigvis for alle børn. Nogle børn er særligt dygtige til at præstere under tidspres, mens andre fungerer stik modsat og har problemer med at hente deres viden frem, når de er nervøse. Testene bruges til en intern vurdering og forældre og elever orienteres om resultatet. Det primære anvendelsesformål er at tilpasse undervisningen efter elevernes behov.
Testene er gode til at sikre en ensartet vurdering, at alle bliver set og holdt oppe i mod et gennemsnit.
Vi anvender ikke testene i et større omfang, da vi er bekymrede for, at testene vil virke for styrende for undervisningens indhold. Undervisning skal rumme meget mere end blot de få udvalgte elementer, som en test måler. Ligeledes vil vi gerne undgå, at det at score højt i testene bliver et parameter i børnenes venskaber.
Da det dog samtidig er nogle væsentlige elementer af undervisningen i fagene, der måles, har vi indgået dette kompromis, hvor der testet på de fleste, men ikke alle klassetrin.
Kriterier i vurdering af evalueringsresultatet:
Faglige kriterier: I årsplanerne opstilles de overordnede mål. I planlægningen af de konkrete emner opstiller lærerne mere konkrete faglige og sociale mål, samt kriterier for, hvornår målene er nået.
Et eksempel kan være, at børnene i 5.kl. arbejde med krimigenren. Vi vil kunne se om de har nået målene når de kan benytte flg. virkemidler i egenproducerede skrifter….
Begejstring: på skolen lægger vi vægt på også at se på elevernes glæde og lyst til at arbejde med stoffet. Denne kan formidles direkte af børnene ved deres egne udsagn, men er også mulig at spore ved at se på deres energi og arbejdsindsats, stemningen i klasserummet og forældrenes tilbagemeldinger.
Forældresamtalen:
Forældresamtalen i november-januar er et naturligt tidspunkt at stoppe op og lave en vurdering af elevens udbytte af undervisningen, som skal præsenteres på samtalen for elev og forældre. Forud for samtalen har børn, voksne og forældre i indskolingen evalueret den sociale og faglige udvikling ved hjælp af samtaleark. Samtidig bliver samtalen også i sig selv en evaluering, idet vi holder samtalen i en dialogisk form, hvor forældre og elev også har mulighed for at komme med deres vurdering og alle parter sammen får dannet et billede af niveau og behov for undervisning.
Det er også under denne samtale at der lægges en opfølgningsplan med indgåede aftaler om indsatsområder og tidspunkt for næste møde.
Evaluering af elevernes personlige og sociale udvikling:
På Ryparken Lille skole har vi mange sociale og praktiske opgaver og traditioner, der i høj grad stiller krav til børnenes personlige og sociale udvikling. Børnene arbejder ofte på tværs af alder og skal således lære at rumme forskellighed og forståelse for andre menneskers behov på et andet plan end i den almindelige undervisning. Der stilles bl.a. krav om samarbejdsevner, udholdenhed og evne til at løse konflikter.
Til forældresamtalerne forholder lærerne sig også til hvordan de ser disse egenskaber i børnenes adfærd. Under samtalen gøres det til genstand for en fælles drøftelse med forældre og barn.
For de større børns vedkommende afholdes der også både målsættende og evaluerende samtaler mellem klasselærer og elev 2 gange om året, hvor den personlige og sociale udvikling på lige fod med den faglige udvikling er til drøftelse.
Evaluering i specialundervisningen
Børn med særlige behov har brug for en særligt tilrettelagt undervisning.
Der laves handleplaner for det individuelle barn i starten af skoleåret af de involverede lærere.
Handleplanerne kan være meget forskellige i både omfang og karakter.Nogle børn kan støttes i klasserummet med ekstra lærerressourcer og underviningen kan evt. niveaudeles i små grupper. På den måde kan barnet støttes til at arbejde med klassens materialer. Andre børn har behov for helt andre materialer og individuel undervisning.
Tillige er der børn med eksempelvis opmærksomhedsforstyrrelse, angst og autisme, hvor det i højere grad handler om at skabe strukturer, at ramme barnet ind, løse konflikter og emotionelstøtte, samt et udvidet forældresamarbejde.
Specialundervisningslæreren evaluerer sammen med klasselæreren 2 gange om året. Der afholdes også 2 forældresamtaler og ofte adskillige andre typer samtaler med eksterne vejledere.Eksempelvis er skolepsykologen også en aktiv medspiller omkring både handleplaner og evaluering.
Specialundervisningen kan have meget forskelligt indhold, ligeledes vil evalueringen. Afhængigt af det individuelle barn drejer det sig om problemstillinger der med hjælp vil overkommes over tid eller egentlige diagnoser der har betydning for barnets funktionsmåde sandsynligvis resten af livet.
Drejer det sig eksempelvis om læsevanskeligheder vil de fleste børn kunne lære at fungere med udfordringen med kompenserende tekniske hjælpemidler. Vi holder dog også fast i at træning af basisstrategier i læsning og stavning skal supplere brugen af kompenserende hjælpemidler.
Har barnet et opmærksomhedsproblem handler det i højere grad om strukturering af undervisningen og at hjælpe barnet til hensigtsmæssig adfærd. Ofte vil der være behov for social træning fokuseret på impulsstyring, nuancering af den følelsesmæssige forståelse, samt træning i empati. Her vil evalueringen i højere grad gå på adfærdsmæssige vurderinger. En del af børnene med diagnoser udvikler dog med tiden også faglige vanskeligheder som ligeledes skal afhjælpes.
Mette Lisbjerg , senest rev. september 2024
Evaluering af undervisningen i læsning februar 2024
Links til tematiske evalueringer fra pædagogisk dag april 2023: