Madholdenes sammensætning og betydning for trivslen
Alle elever på Ryp er tilknyttet et madhold, som er en slags “familiehold”. Strukturen er nøje sammensat for at fremme fællesskabet:
Sammensætning: Der er 2 børn fra hver klasse på madholdet og en nogenlunde lige kønsfordeling.
Ledelse: Holdet styres af den eller de ældste elever fra 7. kl. – gerne en “mor og en far”.
Det følelsesmæssige fællesskab
Et madhold er med sin familielignende struktur et følelsesmæssigt fællesskab, der qua arbejdsopgavernes nødvendighed trækker børnene ind i et fællesskab, hvor alle er betydningsfulde. Dette medfører flere positive aspekter:
Relationer på tværs: Børnene får relationer til andre end deres jævnaldrende klassekammerater, hvilket giver mulighed for at få venner på tværs af klasser og udvide bekendtskabskredsen.
Tryghed i hverdagen: Da man hvert år er sammen med en ny flok børn på et nyt madhold, opnår man mange kontakter. At kende og være på venskabelig fod med et bredt flertal af børn skaber tryghed.
Rummelighed og “skæve” børn: De lidt “skæve” børn har ofte stor gavn af dette, da de måske passer bedre sammen med ældre eller yngre børn.
Værdi og respekt: Billedet af “normalitet” bliver mere rummeligt. På madholdene ser man både nogen, der kan mere eller mindre end én selv, men alle yder, har værdi og krav på respekt.
Madholdenes opgaver
Hver dag spiser børnene sammen i madhold i skolens storrum. Struktureren omkring opgaverne er som følger:
Måltidet: Fællesspisning i storrummet.
Oprydning og rengøring: Efter pausen rydder holdet op og gør rent et sted på skolen i en halv time.
Fællesleg: De fleste dage er der også tid til en lille leg.
Rotation: Et madhold er på en opgave en uge ad gangen. I løbet af 11 uger har man været igennem hele skolen.
Ugen i køkkenet
Den særligt vigtige opgave er ugen i køkkenet, hvor børnene sammen med en kok laver frokost til alle elever:
Proces: Madlavningen starter kl. 9.45, hvor hele holdet samles, fremstiller mad og dækker bord med vejledning af to ansatte.
Servering: Frokosten sættes på bordet kl. 11.15, og der spises som minimum i et kvarter.
Læring, dannelse og medansvar
I arbejdet med madlavning, borddækning og rengøring er der opgaver til alle aldersgrupper; alle har en funktion.
Legitim ret: Alle har en legitim ret til at være en del af skolen, i og med at de yder til fællesskabet.
Nivellering af magt: Det er ikke kun de stærkeste eller dygtigste i snæver forstand, der har værdi eller kan være forbilleder.
Nye succesoplevelser: Samarbejdet giver nye muligheder for at lykkes. Der skabes en bredere forståelse af, hvad et menneske skal kunne, og hvad der er vigtige værdier i et samfund for at være en god medspiller.
Omsorg: “De ældste” børn fra 7. kl. leder holdet i de praktiske opgaver, men drager også omsorg for de andre børn.
Betydningen af at fremstille mad
At fremstille frokost til alle på skolen dækker et reelt behov.
Det er stærkt motiverende at løse et reelt problem frem for en opfundet læringssituation.
Det er virkelighedsnær undervisning.
Madholdene og principper for hvordan madholdene sammensættes