Vi har i forbindelse med elevernes undervisningsmiljø talt om, hvor vigtigt det er, at alle har det godt på skolen. Børnenes direkte udsagn står i kursiv og er taget fra de mange forberedende snakke i klasserne og behandlingen på skolemøderne.
Alle børn er blevet enige, ligeledes er lærerne. Samtlige aktører har underskrevet trivsels politiken.
Venner og samarbejdspartnere
Vi børn synes, at det at have venner og at lave sjove spændende, udfordrende hyggelige ting sammen er det vigtigste ved at gå i skole. Man trives bedst, hvis man ved, at der er nogen, der kan lide en. Det skaber tryghed og gør det også lettere at lære.
På skolen gør vi mange ting for at styrke venskaber.
Børnene siger:
Vi knytter venskaber med børn fra andre klasser vi har lært at kende gennem madhold eller teater
Til idræt lærer vi også dem fra naboklassen at kende.
Vi er åbne overfor at være sammen med andre end vores bedste venner.
Lærerne lærer os at arbejde sammen med nye klassekammerater og også at lege med dem i pauserne.
Når man leger skal man prøve at finde på noget alle synes er sjovt.
Hvis man siger nej til at lege med nogen, kan man tilbyde et andet legetidspunkt, så de ikke bliver kede af det.
Vi prøver at sige JA til hinanden.
Vi har respekt for hinanden.
Det kræver noget af os alle sammen at skabe trivsel – især når man er så mange sammen som i en skole. Vi har et ansvar for hinanden og skal passe på hinanden. Det synes vi, at vi er rigtig gode til på skolen, men vi ved godt, at vi også kan blive dygtigere. På vores skole er det sjældent, at nogle børn bliver drillet for alvor. Vi tror, det er fordi, skolen er så forholdsvis lille, vi kender alle sammen hinanden.
På Ryparken Lille Skole gør vi mange ting, der gør det muligt at lære mange andre børn at kende. Vi skaber samarbejde på tværs af alder. Der bliver undervist på tværs af klasserne nogle gange, vi laver mad sammen hver dag og tager på lejrskoler sammen en gang om året.
Børnene siger:
Efter vi har ryddet op, plejer vi hver dag at finde tid til at lege sammen i vores aldersblandede madhold, der lærer man børn fra andre klasser at kende og finder nye venner.
På morgensamlingen samarbejder vi med alle børn og får øjnene op for hele den store skole og ikke kun vores klassekammerater.
Vi holder sammen – ingen skal gå alene
Vi forsøger ikke at blive jaloux
Vi er godt opdraget hjemmefra.
Vi hjælper hinanden.
Vi prøver at lade være med at bagtale hinanden.
Vi accepterer hinanden, som vi er.
Mobning
Mobning er noget, vi kender meget lidt til. Men vi tør selvfølgelig ikke sige, at det aldrig er sket.
Børnene siger, vi tror det er fordi:
Skolen er så lille at alle kender hinanden godt. På den måde føler vi også ansvar for hinanden.
Madholdene på tværs af klasser ryster os sammen, når vi arbejder sammen.
Lærerne gør meget for at det ikke skal ske.
Vi prøver at sætte os i andres sted, og tænker på hvordan vi selv ville have det, hvis vi blev drillet.
Man får sjældent skæld ud, når man indrømmer en fejl, så man tør godt stå ved sine handlinger og det er første skridt på vej til at ændre dem.
Vi hævner os ikke så tit.
Hvis vi møder mobning, vil vi gøre alt hvad vi kan for at ændre det.
Vi vil bl.a. noget gøre af flg.:
Vi vil prøve at invitere det barn det går udover med i leg.
Prøve selv at stoppe det.
Hente voksenhjælp.
Holde møde med mobberen og en voksen.
Stå sammen om at sige stop.
Vi vil være med til at skabe tryghed i klassen så alle tør sige noget og alle kan være der.
Hjælpe til med at tale om det i klassen.
Lærerne sender mail til forældrene og holder møde med dem.
De store børn vil gerne hjælpe de små med at løse konflikter.
Sproget
Sproget er vigtigt. Man kan hurtigt såre hinanden og der kan opstå mange misforståelser, hvis man ikke gør sig umage.
Når man er sammen med sine venner kan man sige flere drillende og nærgående ting, fordi man kender hinanden så godt, end hvis man er sammen med andre. Og det er sjovt at drille hinanden, det skal der også være plads til. Ligesom at nogle børn også kan lide at slås for sjov.
Vi går ind for kærligt dril, men ingen hån. Men man skal gøre sig umage med at tale og forklare sig så andre har en mulighed for at forstå. Særligt når man selv er vred, sur eller ked af det.
Her er vores gode råd:
Hvis man er sur og vred kan man tælle til 5.
Vi kan trøste nogen der er ked af det.
Hvis man siger nej til at lege, så må man forklare hvorfor (eks. ”Vi har leget meget sammen …”).
Det er svært at lade være med at sige grimme ord tilbage, når andre taler grimt. Man kunne f.eks. i stedet spørge ”Vil du være venner eller uvenner?”
Man kunne i stedet sige, hvordan man selv har det i stedet for at angribe andre.
Tale roligt og stille, Ikke råbe igen.
Ikke rotte sig sammen mod andre.
Vi opfordrer til, at man kun leger med sproget og siger frække ting til nogen der kender en godt.
Det er svært at afvise folk. Man kan blive meget ked af det, hvis man bliver afvist. Man kan godt sige til de andre at de skal være stille.
Når man bliver sur kan man afreagere ved at – tælle til 10. – løbe en tur rundt om skolen – gå ud i forhaven og skrige eller ”køle ned”.
Vi vil ikke bande og sige øgenavne.
Det er vigtigt at man tænker på at man er ældst og det forbillede og eksempel for andre.
Trivsel i undervisningen
Undervisningen er også vigtig. De voksne vil jo nok ligefrem mene, at den er det vigtigste ved en skole.
Den gode elev:
Både lærere og børn skal komme til timen med en god indstilling.
Vi skal have respekt for hinanden og f.eks. ikke grine ad hinanden. Vi skal lytte til hinanden og ikke afbryde hinanden.
Vi skal lytte til læreren og byde ind i undervisningen.
Der skal være ro i lokalet når der er undervisning ellers kan vi ikke koncentrere os. Men man må godt tale sammen om opgaven.
Vi skal prøve at gøre det læreren siger og ikke bare give op, når det er svært.
Vi skal tage imod undervisningen også selvom vi finder den kedelig.
Børn har også et ansvar for at sige til, hvis der er noget de ikke forstår.
Børn skal også nogle gange prøve at se sagen fra lærerens side.
Vi skal enes om at bestemme.
Man skal gå med på hinandens ideer.
Børnene skal komme til tiden.
Man skal aflevere sine opgaver og passe sit ”job”.
Den gode lærer:
Læreren skal give sig tid til at lytte og forstå børnene og tage imod deres forslag.
Læreren skal prøve at se sagen fra børnenes side.
Læreren skal give børnene indflydelse, så bliver undervisningen mere spændende.
Det gør undervisningen bedre hvis læreren smiler, griner og har humor.
Men læreren skal også kunne være skrap og sur. Læreren må dog ikke råbe eller skælde meget ud.
Læreren skal komme til tiden.
Lærerne må ikke snakke i for lang tid, så mister man koncentrationen.
Man skal hurtigt i gang med at arbejde selvstændigt.
Lærerne skal tale så børnene kan forstå det.
Læreren skal være retfærdig.
Børnene kan godt lide at blive hørt, når de har fingeren oppe.
Lærerne skal sørge for at hjælpe alle i gang og tjekke undervejs om alle arbejder.
Programmet for dagen gennemgås ved timens start.
Der skal være afveksling i undervisningsmetoderne.
Det er dejligt når der er spil og leg i undervisningen.
Man skal have mulighed for at arbejde med noget, der interesserer en. Man skal have mulighed for at arbejde sammen med andre, der også interesserer sig for opgaven.
Det er rart når man laver noget sammen.
Det er sjovt, når der sker noget uventet.