Teater – Ryparken Lille Skole

Teater/ drama på Ryparken Lille Skole

Sådan gør vi

På Ryparken Lille Skole vægter vi dramaundervisning og teaterfremstilling højt. Klasse/dansklæreren og musiklæreren står for undervisningen.

Fra 1.-7.kl. deltager klassen i et teaterprojekt en gang om året af 1 – 5 ugers varighed afhængigt af børnenes alder. Projektet afsluttes for børnene fra 3.-7.kl. med en teaterforestilling med band, sang og musik, der vises for børn fra andre skoler, forældre osv.

Derudover undervises der i drama i 4. og 5.klassetrin.

Fagområdet tænder som oftest en gejst i børnene, idet de giver udtryk for glæde ved og lyst til at udtrykke sig i dramatisk form gennem leg, fantasi og fordybelse.

Hvad lærer børnene

Kernen i teater/drama er det skabende arbejde, hvor oplevelse og erkendelse er forbundet med den æstetiske udtryksform. Det unikke ved faget er elevernes mulighed for kropsligt og kunstnerisk at udtrykke tanker, følelser og erfaringer i dramatisk form og derigennem forholde sig til sig selv og omverdenen. De lærer og husker med krop og følelser. Desuden er der mange af danskfaglige, musikfaglige og it-faglige mål, der også opnås og som fæstnes bedre, da de vil huske læringen med kroppen.

Teaterfagliglige mål

Danskfaglige mål

Musikfaglige mål

Billedkunstfaglige mål
samt It-faglige mål

Udvikling af færdigheder med at bruge teater/drama som udtryksform med krop og stemme som udtryksmiddel.

Gennem:

– karakter arbejde

(indtage / indleve sig i rollen)

– statusarbejde

(høj og lav status)

– kropssprog (mimik

– gestik)

– retoriske evner

( artikulation,

det mundtlige sprogs nuancer)

– kunne udtrykke følelser

– improvisation, nærvær og åbenhed

– indgå i at samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning

– dans og bevægelse

– musik som virkemiddel i forestillinger

-iscenesættelse af forestillingen ( lys og lydeffekter, teknologiske elementer)

Læsning:
I forberedelsesfasen
orienterer eleverne sig i manuskriptets dele og der arbejdes med tekstens indhold, opbygning og formål.
Endvidere skal eleverne forholde sig til tekstens/manuskriptets sammenhæng og anvendelighed.

Fremstilling:
I forberedelsesfasen arbejder eleverne med brainstorm og tankeskrivning, meddigting og historiens opbygning og genretræk. Der fremstilles også storyboard
Der fremstilles et manuskript og interaktive produktioner.

Under fremstillingen arbejdes med grupperespons ift. virkemidler både sprogligt og dramaturgisk.

Eleverne fremlægger deres produktion 3-4 gange og evaluerer efterfølgende på forløbet og målsætter til næste års teaterforløb. Denne respons foregår både ved plenumsnakke, individuelle besvarelser og nogle gange med små videoklip.

Fortolkning:
For at kunne udtrykke tekstens æstetiske stemning, skal børnene kunne læse mellem og bag linjerne. Der arbejdes endvidere med personkarakteristikker ifm. egen rolle. Analyse og fortolkning af stykket finder altid sted og der benyttes bla. den varme stol og meddigtning.
I analysearbejdet arbejdes de bla. med intertekstualitet og synsvinkler og fortællingen perspektiveres.

Kommunikation:

Krops og dramamæssigt opnår eleverne viden om talerens virkemidler og kommer til at mestre improvisation samt at bruge sin stemme og sit kropssprog i den fælles fortælling med de andre.
Eleverne opnår endvidere viden om koreografi og scenografi

Musikudøvelse:

I teaterforestillingerne

vælger børnene hvilke musiknumre der skal repræsenteres i deres

teaterforestilling.

De valgte sange kan være på flere sprog.

Eleverne lærer at spille på forskellige elektriske og akustiske musikinstrumenter så de kan spille sammen på de numre, de skal optræde med i teaterstykket. I denne forbindelse lærer de at anvende notation og at bruge deres gehør i samspilssituationerne.

I vores teaterforestillinger skal eleverne synge både solo og i kor.

Eleverne bliver således fortrolige med at synge i mikrofon

Musikalsk skaben:

Eleverne er selv med til at skrive og arrangere flere af de musiknumre, der bliver spillet i vores teaterstykker.

Ligeledes ændres allerede skrevne numre, så de passer til teaterstykkets tema og bliver til børnene “egne” sange.

I vores teaterforløb indgår der dans og bevægelse som eleverne ofte selv koreograferer

Musikforståelse:

I forestillinger, der foregår i forskellige historiske perioder, præsenteres børnene for musik, der er typisk for denne periode.

Eleverne er med til at vurdere og samtale om musikkens funktion og virkning i forhold til formål.

Billedfremstilling:

I forhold til kulisseproduktion arbejder børnene med forskellige tegneteknikker samt materialer. Der arbejdes desuden eksperimenterende med komposition og farve ift. kulissens formål.

Der eksperimenteres med fremstilling af rekvisitter, hvorved eleverne lærer om forskellige metoder til skulpturelle og rumlig formgivning.

Læringen om digitale billedteknikker er uddybet nedenfor.

IT-MULTIMEDIE

Billedredigering (Canva, paint)
Videofremstilling (capcut m.fl)
Lydredigering (Garageband)
Baggrundsbilleder (Powerpoint)

Udvikling af sociale kompetencer

At arbejde dramatisk styrker børnenes samarbejde. Gennem de mange fortællinger og den særlige udtryksform indlever børnene sig i andres situationer, og øver sig på at have opmærksomhed på andre end sig selv. I processen hjælper de hinanden, opdager nye sider hos hinanden og lærer at give hinanden konstruktiv kritik. Det styrker deres empati og kan hjælpe til at opbløde de sociale roller.

Udvikling af personlige kompetencer

Arbejdet med krop og drama giver mulighed for at udvikle og arbejde med identitetsopfattelsen – at sætte sig selv på spil og i spil. Således kan man gennem arbejdet med drama få erfaringer med ikke selvoplevede situationer, præcis som i en leg.

Når børnene spiller roller, leger de med identiteten og får mulighed for at afprøve forskellige handlemønstre og oplever også hvordan omverden reagerer på dem.

Deres selvbillede bliver justeret, ligesom vi også oplever, at de får nye øjne på deres kammeraters evner. De lærer at turde stå frem og blive set. For at kunne det, skal man overvinde sin usikkerhed, være til stede i nuet og arbejde koncentreret. De lærer at præstere under pres og arbejde på at kunne tåle uforudsete ændringer.

Man skal endvidere kunne vente på tur og behovsudskyde, hvilket er med til at udvikle følelsesmæssige kompetencer såsom indlevelse og empati

Drama er på denne måde både et udtryks- og et erkendelsesfag, hvor der i elevernes læringsprocesser skabes en syntese mellem intellekt, krop, følelse og skabende virksomhed.

Fællesskab

Dramaundervisningen styrker fællesskabet. Alle løfter i flok mod et fælles mål og alle er en uundværlig del. Ingen kan undværes. Enhver replik fører videre til den næste – uanset størrelsen. Teater er en kæmpe samarbejdsøvelser. Teater er et forpligtende fællesskab.

Mål og udvikling:

Teaterperioderne munder konkret ud i forestillinger og tager udgangspunkt i de dramatimer, børnene har haft på skemaet gennem årene. På 4. og 5. klassetrin, fokuserer undervisningen på at lege og øve sig på de dramatiske virkemidler. Desuden trænes kropsudtryk, kropsbevidsthed, koncentration, energi og stemme bl.a. gennem lege, øvelser og improvisationer.

Teaterperioderne: 1. kl. arbejder 1-2 uger med et projekt i dansktimerne, der munder ud i et teaterstykke. 2. og 3.kl. samarbejder om et teaterstykke over en periode på 3 uger i samtlige formiddagstimer. 4. og 5.kl. samarbejder om et teaterstykke over en periode på 4 uger i samtlige formiddagstimer. 6. og 7.kl. arbejder i 5 uger i samtlige formiddagstimer med eget stykke, som de senere på året optræder med på Lilleskolernes teater- og musik festival.

Teaterstykkerne

Generelt gælder for indholdet i teaterstykkerne, at en for eleverne meningsfuld fortælling omsættes til en dramatisk form i en sammenhæng med musik og sang.

I de mindre klasser er der ofte et hovedfokus på kroppens udtryk, mens de større børn også kan tilføje arbejdet med replikker. På de større klassetrin er eleverne i langt højere grad medskrivere af de enkelte karakterers monologer, scener i teaterstykket og i sjældnere tilfælde hele rammen for plottet. Eleverne både skriver og komponerer også de fleste af sangene.

I de yngre klasser er temaet for et teaterstykke ofte et sagn, eksempelvis fra den nordiske mytologi eller et eventyr, hvor børnene kan hvile trygt i en kendt historie.

På mellemtrinnet er udgangspunktet ofte et eventyr/roman/genrer, og for børnene i 6.-7.kl. rummer manuskriptet ofte et samfundsmæssigt perspektiv, såsom flygtninge, mobning, reality-tv….

Rollerne

De fleste interessante teaterstykker har en blanding af både store og små roller. Det kan derfor være svært at dele sol og vind lige. Rollefordelingen sker i samarbejde med børnene, så alle så vidt muligt får en funktion, der passer til deres lyster og evner. Har børnene mindre roller får de som regel også flere roller, eksempelvis dansescener, kor osv.

Der kan være meget status forbundet med de store roller og indimellem gives en sådan rolle også til et barn for at ændre dets status i børnegruppen.

Andre faglige opgaver under teaterperioden

I en teaterperiode er skemaet omlagt og samtlige formiddagstimer i perioden bruges til at arbejde med teateropgaverne. Der sættes også nogle faglige mål for andre fag, opgaver der kan arbejdes med, som hjemmearbejde eller når der opstår ventetid. Det vil dreje sig om enkle træningsopgaver, såsom træning af håndskrivning, frilæsning, stavetræning, matematikrepetition.
Danskfaglige opgaver i relation til teaterstykkets historie.

Børnene skal have faste konkrete mål, der skal være lette at krydse af.

En anden mulighed er, at børnene har et ugeskema, som de kan arbejde ud fra, hvis de oplever ventetid.