Mobbepolitik
Vores fokus er at skabe trivsel for alle i dagligdagen, og børnenes sociale liv har på Ryparken Lille Skole en meget høj prioritet.
Vi oplever yderst sjældent mobning på skolen og tror, at det hænger sammen med skolens samlede pædagogiske indsats.
I forbindelse med Elevernes undervisningsmiljøvurdering (år 2012) formulerede børn og voksne sammen en Trivselspolitik, hvori vi nedskrev vores samlede pulje af erfaringer om, hvordan det fælles liv kan blive til glæde for alle.
Det gode skoleliv er naturligvis også et liv uden mobning.
Til trods for at skolens børn ikke føler sig mobbet, har lærerne alligevel efterfølgende formuleret en mobbepolitik og vurderet hensigtsmæssige procedurer.
Definition af mobning
Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er et overgreb.
I en konflikt og i drillerier er de involverede personer omtrent lige stærke fysisk som psykisk, mens der i mobning er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller det, der plager ham eller hende.
Det er vigtigt at forholde sig til konteksten, hvori det sker, for at undgå at individualisere problemet.
Mobning er nemlig ofte et gruppefænomen og kan have indviklede psykologiske mekanismer, der løber som en social smitte eleverne imellem. Mange børn kan have kendskab til det der sker, og kan reagere ved at udvise sympati/antipati eller blande sig udenom. Når mobningen bliver mulig, er det fordi styrkeforholdet i den aktuelle gruppe lader det ske.
Undersøgelser har vist, at der blandt danske børn er et forholdsvis stort sammenfald mellem dem, der mobber og bliver mobbet – en tredjedel af børnene gør begge dele. Man er altså nødt til at forholde sig både til de individuelle børn, gruppedynamik og den omgivende kultur.
Det betyder også, at det kan være meget svært at se et entydigt billede. Lærerne kan have svært ved at opdage, opklare og at placere ansvar.
Mobning på de sociale medier
En ny problemstilling har de senere år sneget sig ind i vores liv: børnene er fra en forholdsvis tidlig alder aktivt kommunikerende på mobiler, computere, på facebook, twitter osv. I den forbindelse har vi erfaring for, at der indimellem opstår misforståelser, kommunikationsbrist, drillerier og mobning. Dels er børnenes alder og kundskaber en begrænsning for deres udtryksmuligheder, og dels er det sværere at udtrykke sig/ forstå på skriftsprog, da kommunikationen er begrænset til ordene og ikke understøttes af mimik og kropssprog. Samtidigt er det blevet langt lettere at give slip på umiddelbare negative følelser og impulser, når ”den anden” ikke er synligt tilstede, og man i kommunikationen ikke skal bære vægten af den andens sorg over at blive dårligt behandlet.
Det aspekt, at kommunikationen kan foregå i et tidsmæssigt ubegrænset rum uden fysiske grænser gør også problemstillingen endeløs og stressende for børnene. Nu kan det både være et problem at modtage en negativ kommentar i et offentligt rum, men lige såvel ikke at modtage ”likes”. Samtidigt kan det ske, når man sover, er til familiefest etc.
Fotografering og optagelse af filmsekvenser, som måske/ måske ikke offentliggøres udgør ydermere et etisk dilemma.
Vi har på skolen arbejdet bevidst med børnene omkring disse emner. Senest har vi på skolemødet haft drøftelser omkring fotografering, hvilken betydning det kan have – positiv som negativ- og indgået aftaler alle børn imellem. Fremover skal børnene indhente tilladelser til at fotografere andre, og de skal spørge deres forældre, hvis de ønsker at offentliggøre film og billeder.
Ligeledes er net etik et emne, vi behandler med børnene fra 3.kl, samt drøfter med klassens forældre. I disse samtaler anbefaler skolen bl.a.:
– at børnene ikke får mobil i en for tidlig alder ( det kunne eksempelvis være, når de skal starte på at tage alene i skole)
– at forældrene hjælper børnene til at overholde aldersgrænsen på 13 år på face book,
– at de følger med i børnenes kommunikation på nettet
– at de sætter en tidsramme for, hvornår der skal tændes og slukkes for sociale medier
– at telefonen/computere ikke er med i sengen, under måltider, etc.
– at forældregruppen bakker hinanden op i nogle fælles regler og aftaler
Forebyggende aktiviteter på skolen
Ryparken Lille Skole er gennemsyret af en pædagogik, hvor det at skabe fællesskab og at lære at føle og at tage ansvar er et hovedfokus. Det er sværere at drille og generere dem, man deler et fællesskab med.
Alene skolens størrelse med ca. 160 elever medfører, at der er en høj grad af tryghed og overskuelighed, alle kender alle. Med de mangeartede sociale og praktiske aktiviteter, hvor der dagligt arbejdes på tværs af klasseskel, bygges fællesskabet op. Børnene involveres følelsesmæssigt i hinanden og inddrages i løsningen af problemer.
Konkret drejer det sig om:
- Morgensamlingen som er starten på dagen, hvor alle løfter blikket fra egen navle til helheden. Skolen er et lille samfund, en lille familie alle skal kere sig om.
- Madholdene ved spisning og oprydning, hvor reelle opgaver løses, opgaver deles, og der udvises omsorg. Store hjælper små med maden, og alle bruger kræfter på at passe på de fysiske rammer.
- Skolemøderne, hvor alle individer i en fast struktur er sammen om at træffe beslutninger for fællesskabets udfoldelse, og man oplæres i at forhandle løsninger til fælles bedste.
- Den store fælles lejrskole, hvor sammenholdet bygges op allerede fra skoleårets start med aktiviteter som leg og værksteder på tværs af alder og klasser.
- Fælles emner på tværs af klasser såsom by-uge, der skaber en bred forståelse af niveauet er, da der i den blandede aldersgruppe altid vil være nogen der kan mere eller mindre.
- Musik og teaterforestillinger, hvor selv den mindste rolle har betydning for helheden og er med til at bære videre.
Et andet kendetegn ved skolen er en relationsbåret pædagogik. Lærerne drager omsorg for det sociale liv, og der afsættes meget tid til at inddrage børnene og til at prioritere klassens sociale liv. Det er afgørende, at samarbejdet mellem børn og voksne, børnene indbyrdes og forældre og lærere er dialogisk og respektfuldt og foregår med et løsningsorienteret fokus. Dette betyder, at der i dagligdagen er vægt på at forstå børnenes bevæggrunde frem for et fokus på placering af skyld og skam.
Konfliktløsning er et emne, der behandles og udvikles blandt personalet og børn.
Hvad kan forældrene gøre? Forældrenes rolle
Forældrene kan spille en vigtig rolle i forhold til at forebygge mobning ved i praksis at opdrage ind i et værdimæssigt fællesskab med skolen. Vores erfaring er, at forældrene kan spille en stærk rolle i at skabe en velfungerende klasse, når familien, forældregruppen og skolens værdier samordnes.
Det gælder bl.a. den omgangstone, der er i hjemmet og den måde andre mennesker omtales. Det er vigtigt, at der tales pænt om klassekammeraterne og deres familier, lærerne og skolen.
Eventuelle uklarheder og mulige konflikter bør afklares mellem de voksne. En tilgang med åbenhed overfor det konkrete hændelsesforløb er godt, så sagen belyses fra de forskellige aktørers side.
Fødselsdage er et emne forældregruppen sammen plejer at træffe nærmere beslutning om. Det er skolens holdning, at man enten inviterer alle børn eller hele pige- eller drengegruppen.
Mange klasser har etableret legegruppe, hvor børnene på tværs af deres venskaber besøger hinanden privat i en fast gruppe over et år med det resultat, at børnene får øjnene op for andre børns kvaliteter. Børn de måske ikke ville have valgt at lege med ved første øjekast. Det skaber en rummelig børnegruppe med stort sammenhold og sikrer den enkelte legekammerater.
Forældrene kan bruge hinanden som støtter og være åbne om konflikter og kontakte hinanden, hvis der er konflikter børnene imellem eller de hører historier.
Bliver man som forælder opmærksom på, at der forekommer mobning på skolen, er det vigtigt at gøre opmærksom på det. Det kan man enten gøre ved at kontakte skolen eller de pågældende forældre.
Skulle det alligevel ske………
Vores generelle erfaring er at en del børn ofte bærer på de virkelige problemer i ensomhed og er bange for at sige dem højt. De giver udtryk for usikkerhed og frygt for at blive hængt ud at være anderledes. Dette gør det sværere som voksen at opdage problemerne og også nogle gange at få lov til at hjælpe.
Vi er dog ikke i tvivl om, at åbenhed er en stor del af kuren.
I almindelighed er vores skolekultur præget af åbenhed omkring problemer – også der hvor det kan være svært og gå tæt på. Eksempelvis er det vores politik at børn og /eller forældre fortæller om de særlige behov et barn med en diagnose kan have for netop at opnå de andres forståelse, at aktivere rummelighed og hjælp.
På skolemøder kan vi opklare små ”lovovertrædelser” regelbrud som smadrede vinduer, nogen der har tegnet på en væg eller taget et andet barns legetøj.
Hver eneste gang er den tillid blevet belønnet. Børn vil gerne prøve at forstå andres følelser og motiver, og de kan give trøst ved at berette om deres egen genkendelse af de triste følelser. Med voksenhjælp er børnene også i stand til at tilgive og finde rimelige måder at rette op på/kompensere for det, der er gået galt. Netop dette er et vigtigt element. Det individuelle barn har behov for at få tilgivelse gennem sin undskyldning eller andre reparerende handlinger. For gruppen er det at få forklaringen vigtigt for retsfølelsen og at tilgive virker helende.
Således også når det gælder mobning.
Vores fokus vil altså være åbenhed og at inddrage gruppen af børn. Vi vil dog altid starte med at tale individuelt med børnene og/eller deres forældre for at kunne beskytte de enkelte børn og finde den måde vi bedst kan hjælpe.
Her følger en række tiltag vi vil iværksætte i en mobbesituation:
-Ledelsen er orienteret /inddraget-under hele forløbet og støtter læreren gennem samtaler og evt. deltagelse i de forskellige tiltag.
-Klasselæreren er tovholder.
Starte med at opklare, hvad der ske-Individuelle samtaler med de implicerede
-Gruppe- og /eller klassesamtaler for at folde historien ud og få den set i en kontekst.
-ForældresamtalerEvt. observation i klassen (undervisningstid og /eller pausetid) Når der er overblik over situationen skal det aftales, hvordan der kan ”ryddes op” for de individuelle børn:
-Undskyldninger og aftaler for fremtiden på møder mellem børnene med deltagelse af voksne (lærer, leder, evt. forældre)
-Undskyldende handlinger ( eks. erstatning af ødelagte ting).
-evt. Mæglende møder mellem børnene med deltagelse af voksne (lærer, leder, evt. forældre).
-Evt. inddragelse af skolepsykolog og sundhedsplejerske.
-Evt. fælles møde mellem de implicerede børns forældre.
Handlinger der er med til at forebygge og forandre situationen for gruppen af børn-Klassemøder eks. klassens spilleregler, samarbejdsøvelser, undervisnings i konfliktløsning.
-Sociale tiltag omkring klassen såsom fest, lejrtur, private arrangementer, pigemøder.
-Forældremøde, hvor forældrenes ressourcer aktiviseres.
Opfølgning
-Individuelle møder i tiden efter afslutning af forløbet for at holde øje med udviklingen.
-Evt. observation af børnene. Eksempler på sanktioner
-Regelmæssige samtaler med de implicerede.
-Regelmæssige forældresamtaler.
-Yderligere forældreinddragelse, eksempelvis at forældrene deltager i skoledagen i en periode.
-Mobberen kan udelukkes fra fællesskabet, hvilket er noget nær den hårdeste straf et barn kan få, ved f.eks. at sidde sammen med de voksne i en pause eller skulle gå tidligt hjem.
-Der kan være tale om at skulle gå tidligere hjem end de andre, hvis der eksempelvis er overgreb på skolevejen.
-I yderste konsekvens kan mobberen blive tvunget til at skifte skole.
Mette Lisbjerg d.1.juni.2013