Elektronisk “legetøj”

Mobile enheder i pauserne

Det er blevet nødvendigt for os at være tydelige omkring reglerne for hvor og hvornår alle de mobile enheder må, kan og skal være en del af skolens liv.

Reglerne er som følgende:

På lærermødet er vi derfor kommet frem til:

  • Telefonerne skal slukkes og afleveres i “mobilhotel” i starten af den første time, og udleveres i slutningen af den sidste time
  • Computerne må kun bruges i undervisningen, altså ikke til leg og underholdning
  •  Den første onsdag i måneden må alle børn medbringe elektronisk legetøj, som de kan bruge i alle pauserne.

 

Overvejelserne der ligger bag;

Hvordan synes de voksne, at børnene ideelt set skulle tilbringe deres pauser?

På skolen er vi mange mennesker til stede og dermed potentielt mange legekammerater. Der er således mulighed for at lege store lege man ikke har mulighed for derhjemme. Der er også større fysiske rammer så man kan lege mere motorisk udfordrende lege.

Skolen synes det er vigtigt at lade dette fylde  i børnenes skolehverdag.

Derfor har vi i alle årene også haft et speget forhold til børnenes frikvarters aktiviteter ved computeren og andre elektroniske redskaber, hvor det er sværere at få rørt sig og man ikke i samme grad leger med øjenkontakt og får trænet sine sociale kompetencer.

Regler og holdninger til elektronisk underholdning

Reglerne har indtil videre været, at computerne på skolen måtte bruges til underholdning i vinterhalvåret. Dette er vi voksne gået med til fordi vi på skolen også har begrænsede udendørsfaciliteter og så har vi i almindelighed følt os presset af børnenes ønsker.

Spillekonsoller og andet er forbudt.

Computerne kan desværre ikke holde til børnenes leg. De går i stykker, så det både slider på økonomien og tiden der går til reparationer.

Telefonerne har børnene haft lov til at bruge i pauserne.  Men eftersom det bliver mere og mere almindeligt at børnene har mobiltelefoner der ikke bare kan bruges til kommunikation, men også til spil, musik net aktiviteter, er det blevet sværere at drive børnene til andre aktiviteter. Samtidig med at børnene og vi oplever en uretfærdighed i at nogle børn har telefoner der jo faktisk er en lille computer og kan det samme som de nu forbudte legeredskaber kan, mens andre altså ikke har den mulighed.

Og så er der nogle helt andre argumenter der handler om at børnene glemmer at slukke telefonenerne, så de ringer i timerne, samt at den ofte bruges uhensigtsmæssigt til at løse konflikter med forældre i stedet for med dem børnene er sammen med.

Alt i alt er der altså mange hensyn at tage, mange ting at forholde sig til og mange holdninger.